Lav nu din egen bearnaise – let og enkelt


Lav nu din egen bearnaise – let og enkelt
Når det er prøvet et par gange



Så kan man godt sige at det blev sommer, og så skal der ellers bøffer på grillen. Der er sikkert mange af jer der også vil forkæle jer selv, eller familien med en lækker bearnaise til, så derfor har i købt Knors den bedste pulver sovs. Hvis dette er tilfældet, så skulle du have smæk med et spanskrør. Det er simpelthen synd for koen, at dens lækre kød, skal ødelægges med sådan en produkt. Så derfor siger jeg 
LAV DEN SELV!

Jeg ved godt at der er mange skrækhistorier, og det skulle være så svært at lave. Men når du først har prøvet det, så finder du ud af hvor let det egentlig er, og hvor meget bedre det smager.

Denne opskrift er til 2 personer. Det ser måske ikke ud af meget, men en bearnaise skal ikke drikkes som en brun sovs, den er mere en ’dip’.

Ingredienser
Mængde
Bearnaise essens
2-3 spsk
Smør
175g (en halv pakke)
Pasteuriseret æggeblomme
2 stk
Vand
1 spsk.
Tørret estragon
1 spsk.

Sådan gør jeg:
Mit komfur har 12 varme indstillinger, hvor 12 er det varmeste. Dette siger jeg, så du kan få en fornemmelse af hvor varmt det skal være.

Jeg starter ud med at smide smørret i en gryde og tænder den for ’5’, når smørret næsten er smeltet slukker jeg for varmen, og lader den smelte på eftervarmen.

Så tager jeg en anden gryde om kommer Vand, Estragon og Bearnaise essens i. Tænder gryden på ’3’. Så snart det begynder at dampe, kommer jeg gryden af kogepladen. Hvis jeg kan røre væsken i gryden med min finger uden af brænde mig (hvis væsken er mere end 59 grader, så størkner (koagulere) blommen, og du skal begynde forfra, derfor kommer jeg dan af kogepladen, så den ikke bliver varmere), så kommer jeg de pasteuriserede æggeblommer i, og pisker. Der skal piskes længe, og sørg for at kommer rundt i hele gryden. Først så skummer det, så falder det lidt sammen, og til sidst får det en lækker tyk cremet konsistens, og så er den ved at være klar til smørret.

Smørret og bearnaisen skal gerne have samme temperatur, for ellers kan det ske at det skiller. Så derfor sætter jeg smørret over på kogepladen hvor bearnaisen startede med at være (altså den kogeplade der har varmen ’3’). Jeg tager nu forsigtigt en spsk. klart smør, og hælder i en tynd stråle over i saucen, imens jeg pisker. Jeg tager nu igen en spsk. Og gør det samme, så tager jeg 2 spsk. Ad gangen et par gange, og til sidst hælder jeg smørret direkte fra gryden og over i saucen, MEN FORSIGTIGT, meget forsigtigt og i en tynd stråle, så jeg kan nå at få det pisket ud i saucen.

Når alt det klare smør er kommet over i bearnaisen, så er den egentlig færdig. Alt efter hvor lang tid man har taget om at lave den, så er den nok gået hen og blevet lidt kølig, så derfor sætter jeg den gerne over på kogepladen, som står på ’2-3’. Her kan den så stå og blive varmet lidt op, men den skal stadig røres i ofte, ellers skiller den (grunden til den skiller hvis man ikke røre i den, er at den bliver varm i bunden, og man risikere at blommen koagulere, men hvis man bare har den på lav varme, og røre i den jævnligt, så skulle det ikke være noget problem)  

HVIS min bearnaise går hen og skiller, så skynder jeg mig at komme 2 spsk. KOLD vand i, og pisker som en sindssyg, indtil den er hel igen imens jeg har den på kogepladen med varme ’2’.


Velbekomme!

Kommentarer

  1. Hej,

    Jag jobbar för sajten FindeOpskrifter.dk och försökte kontakta dig, men kan inte hitta någon kontaktinfo. Vi såg att du har goda recept i din blogg och vi rekommenderar att du tittar runt på sajten och kikar på "Madblogstoppen". http://www.findeopskrifter.dk/madblogstoppen

    Förhoppningsvis kan just din blogg ligga etta!

    Vill du vara med och få dina recept indexerade på sajten så behöver du bara registrera dig på http://www.findeopskrifter.dk/kom-med-i-madblogstoppen och embedda din kod för att mäta statistik så är du med!

    Gilla oss på Facebook! http://www.facebook.com/Findeopskrifter

    Med vänliga hälsningar,

    Emilie
    emilie@findeopskrifter.dk

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Nytårs raclette med 3 slags marineret kød

Dybt undervurderet Rødkålssalat med appelsin

Pimp din kartoffelmos med kål